Welsh Corgi

Racen har en lang og rig historie bag sig og er en af de ældste hyrdehunderacer. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Welsh Corgi kom til Wales, og teorierne er mange. Nedenfor er nævnt de teorier, som oftest omtales i sammenhæng med racens historie:


• Racen kom med Vikingerne i 800-tallet.
• Racen kom med de flamske vævere i 1100-tallet.
• Racen kom med kelterne tidligt i det 12. århundrede.

Navnet “Corgi”

Udtrykket "Cor gi" er walisisk og betyder "dværg hund". Det er et sammensat ord, hvor ”cor” står for ”dværg” og ”ci” for hund, den sidste stavelse i ordet, ”ci” blev til ”gi”, hvilket gav racen navnet ”Corgi”. Racen gik også under kælenavnet, "Yard-long dogs".

Navnets oprindelse stammer fra området Ceredigion i Midtwales. Amtet var tidligere kendt som Cardiganshire og blev etableret i 1282 af den walisiske Sir Aberteifi.


To seperate racer

Begge racer gjorde deres officielle indtog på hundeudstillinger i 1925, hvor de blev udstillet under én race; Hyrdende Welsh Corgis. Det forlyder, at lokale medlemmer af den engelske klub favoriserede Pembrokes, hvorfor der året efter i 1926 blev stiftet en ny klub af entusiaster, som holdt af Cardigans. Begge klubber arbejdede målrettet for en god fremtoning og type på racerne, ved at selektere på et nøje udvalgt avlsmateriale.

Cardigan og Pembroke blev anerkendt som separate racer i Storbritannien i 1934 (The Kennel Club). 250 blev registreret som Pembrokes mod kun 59 Cardigans.

En arbejdshund

En Cardigans oprindelige arbejde bestod i at hjælpe bonden med at bevogte gården samt lede kvæget. Racen blev i begyndelsen brugt som vogtende hyrdehund ved at gå foran bondens kvæg, hvor Cardiganens opgave bestod i at jage potentielle rovdyr på flugt og herved sikre, at kvæget kom uskadt frem til det ønskede græsområde. Senere lærte Cardiganen at hyrde og arbejde bag bondes kvæg, som en drivende hyrdehund, og herved flytte kvæget fra bondens gård til markedspladsen.

I 1880’erne ramtes bjergbønderne i Cardiganshire af misvækst i deres kvægbestand og måtte skifte fra kvæg til får, som ikke tålte Cardiganens nap i benene. Man krydsede derfor denne egns Cardigans med andre hyrdende racer bl.a. brindle hyrdehund samt Collie, og racen fik både et blødere sind og en anden farvevariation (heraf genet blue merle samt brindle) end den nær beslægtede Pembroke.