Her kan du følge tidligere hunde som har indgået i mit opdræt. Mit hundehold er altid begrænset til max 4 hunde og ofre færre. Det er vigtigt for mig, at hver hund får dækket sine behov uanset alder eller plads i hierarkiet.
Tæver som indgår i mit opdræt, får max 3 kuld hvalpe i sin levetid. Jeg er af den holdning, at med 3 kuld, burde der komme hvalpe af en sådan kvalitet, at jeg kan udvælge en efterkommer.
En tæve risikerer at blive pensioneret allerede efter hendes første kuld, hvis jeg finder årsag hertil. Det er vigtigt, at tæven så vidt muligt kan føde selv, at hun trives i rollen som mor heraf soignering af hvalpene, har en god mælkeproduktion, leger og opdrager på sine hvalpe.
Alle pensionerede hunde er flyttet ud i nye og gode hjem, de fleste hos venner og familie.