Karaktertræk
Opmærksom, nysgerrig, rolig og hengiven. En god familiehund, med stor tolerance overfor familiens medlemmer, god samarbejdsviljle og flokinstinkt idet racen er af hyrdehund. Som arbejdshund drev cardigans kvæget foran sig ved at nappe dyret i haserne. Et instinkt den kan finde på at praktisere også over for mennesker i hurtig bevægelse. Racen har mere eller mindre beskyttertrang ift. eget territorium, og kan være noget gøende, "alarmberedskabet" indstilles ved signal fra hundeføre.
Vækst
Vis hensyn til hundens lange ryg. Leg ikke "træklege" hvor hunden løftes fra jorden i sit legetøj. Hvalpen er i kraftig vækst til den er ca. 12 måneder, og har brug for et godt kvalitetsfoder med de rette forhold (protein, fedt og kulhydrat). Ingen voldsom miljøbelastning det første år, hvor hvalpen opbygger sine knogler, led samt muskler, her tænkes særligt på; Overdreven motionering, springen op og ned fra højder (tænk over hundens størrelse), voldsom leg med andre og større hunde, for meget foder.
Indlæring
Racen kræver at man er konsekvent i sine indlæringsprincipper, men bestemt ikke håndfast. Benyt hyrdehundens egenskaber og træn i korte, positive sekvenser. De er meget intelligente, lærenemme, aktive samt atletiske og egner sig derfor godt til mange forskellige slags sport som eksempelvis; Rally, lydighedstræning, sporarbejde, hyrdetræning, agility og meget mere.