HYRDEHUND



Hyrdehunde er meget intelligente, samarbejdsvillige og opmærksomme på det som sker i deres omgivelser - indlæringen sker derfor hurtigt. Deres gode evne til at læse dyrene er et levn fra hundeflokkens jagt i gruppe, hvor det ville forringe overlevelsesmulighederne, hvis der blev dræbt for mange byttedyr under jagten, eller byttedyrene blev så stressede at det gik ud over deres overlevelse, og dermed hundeflokkens overlevelse. Balancearbejde er derfor en naturlig del af hyrdehundens adfærd.


Der er findes mange hyrdehunderacer, og hver har de deres måde at hyrde på. Det er naturligvis uhyre vigtigt at dyrene ikke lider overlast eller stresses unødigt, da dyrene repræsenter en stor værdi for ’bonden’. Stressede dyr har en dårlig foderudnyttelse samt en negativ effekt på reproduktionen. Det er derfor af største betydning at hyrdehunden er god til at fornemme dyrenes stressniveau, og kan tilpasse det tryk der skal til for at flytte dyrene uden at dyrene føler direkte frygt.


Der er stor forskel på de enkelte hyrderacer og de inddeles overordnet i tre hyrdetyper.




FÅRENE



Når der arbejdes med får og hyrdehunde, er det vigtigt at fårene respekteres som levende væsener med etikken i behold. Hundetrænede får vil altid søge hen til hyrden (hvis fårene fornemmer hyrden har styr på sin hund). Får er meget venlige dyr, og gode til at bedømme og visuelt genkende ansigtstræk. Det er påvist at får er i stand til at genkende og skelne mellem mindst 50 forskellige ansigtstræk hos mennesker og hunde.


Fårene har en trykzone som skal respekteres så de ikke bliver unødig stresset, det betyder at vores hunde skal lære at holde en vis afstand. Flokadfærd hos får udvises generelt kun i grupper af tre eller flere individer. Får der trænges op i en krog, kan angribe og stange eller true ved at stampe med hovene og stille sig i en aggressiv positur. Dette gælder især for moderfår med nyfødte lam.


Hovdyr har horisontale pupiller. De rektangulære pupiller giver dem den særlige evne til at kunne se 340 grader rundt. Rovdyr (hunden) har brug for et fokuseret, skarpt syn, mens byttedyr (hovdyr) har brug for at have et stort synsfelt, så det kan opfatte en eventuel trussel i det omkringliggende landskab. Dette gælder både geder, får, heste og køer. Denne basisviden er vigtigt at have i erindring når man hyrder med hovdyr.



Kennel Vistruphus



SKODSBORGVEJ 123, SØLLERØD, 2840 HOLTE | .+45 26 20 08 20