Da klokken var 16:15 kom første hvalp, en smuk brindle han som desværre ikke klarede den. Han var ikke helt nem for Abba at føde, og hun brugte små 40 min med presseveer. Næste hvalp sad fast, og uanset hvor meget jeg forsøgte at hjælpe Abba, og småløb med hende i haven så skete der ikke ret meget, veerne begyndte at blive svagere. Da der var gået knap 2 timer, blev bilen pakket og dyrlægen orienteret, at vi var på vej.


Heldigvis havde jeg arrangeret med Herbert’s madmor (Anne-Marie), at hun skulle komme og assistere, så imens hun gav den fuld gas på motorvejen, sad jeg bagi og forsøgte at få hvalpen ud. Bilens rumlen var med til at skabe nogle gode presseveer, så det lykkedes os 10 minutter før ankomst at få hvalpen ud. Det var tydeligt, selv i halvmørke, at hvalpen havde været død i 3-4 dage. Hvad jeg desværre ikke havde opdaget, var at en lille tævehvalp kom lige i halen på nummer 2. Det opdagede jeg først som vi skulle have Abba ud af bilen, og her var det desværre for sent at redde hende, idet hun havde ligget i sin pose i små 10 min, i en forholdsvis kold bil. Det var svært at tilgive mig selv, for denne tåbelige handling ved ikke være mere opmærksom og have lyset tændt bagi bilen, så jeg kunne se hvad jeg foretog mig.


Vi blev mødt af dyrlæge Susanne Holst og hendes assistent Mie, som stod klar til at hjælpe Abba. Abba’s veer var fuldstændig stoppet, og hun var stadig meget stor. Det blev derfor vurderet at det bedste for Abba og hvalpene var et akut kejsersnit. Hele forløbet var endelig afsluttet kl. 21:30, hvor Abba kom ud af sin narkose og så sine 8 levedygtige hvalpe for første gang. Imens hun langsomt kom til sig selv, lå hvalpene ved hendes side og pattede. Med os hjem fik vi 8 helt fantastiske hvalpe, heraf 4 hanner og 4 tæver i farverne brindle/hvid og tricolour brindle pointed. Alle hvalpe og Abba har det godt.


Nedenfor lidt fotos fra dagen, nogle er med rødligt skær, dette skyldes at hvalpene ligger under varmelampe for at sikre de ikke får træk eller kulde de første par dage.