Hvalpeliste & reservation
Interesserede hvalpekøbere kan blive noteret på hvalpelisten, det er ikke en garanti for endeligt køb af hvalp. Det er ikke muligt at reservere en hvalp fra mit opdræt, førend vi har mødt hinanden.
En god start
Førstegangs hundeejere, skal sætte sig grundigt ind i, hvad sådan en familieforøgelse indebærer. Køb af en hvalp vil betyde mange ændringer i dagligdagen, der skal være rigeligt med tid til fornuftig beskæftigelse sammen med hvalpen. En hvalp kan IKKE være alene i 9 timer!
Forventningsafstemning
Jeg syntes, det at have hund skal være til gensidig glæde, hund og mennesket imellem. Derfor er det også vigtigt for mig, at finde det rigtige hjem til hver enkelt hvalp. Et eventuelt køb betinges af god kemi mellem mig som opdrætter og dig som hvalpekøber samt et personligt møde inden reservation af hvalpen. Derudover forventer jeg som minimum et besøg når hvalpen er født, samt deltagelse i hvalpedagen, som afholdes når hvalpene er små 5-6 uger.
Som opdrætter prøver jeg så vidt muligt, at opfylde den enkelte hvalpekøbers ønske til hund, dog kan jeg af erfaringsmæssig grunde råde til andet end først ønsket.
Pris
En hvalp fra mit opdræt koster kr. 11.500,00. Jeg gør brug af Dansk Kennel Klub's købsaftale.