DISKUSPROLAPS - hos chondrodystrofe racer





RAMMER ALLE HUNDERACER



Diskusprolaps er en lidelse som kan ramme alle racer. Forskningen viser at chondrodystrofe racer (dværgvækst) med forholdsmæssigt lang ryg er i risikogruppen, da de bløde disks som sidder imellem ryghvirvlerne degenereres (svækkes) tidligere end hos racer uden dværgvækst.



Diskusprolaps skyldes at den elastiske disk mellem ryghvirvlerne bliver stiv og/eller brister. Der frigives materiale fra disken som skubbes op imod rygmarven, hvor det vil påføre et smertefuldt tryk. Der vil opstå en betændelsesproces (inflammation) omkring den prolaperede disk, som øger trykket på rygmarven yderligere. Rygmarven tåler ikke sådanne tryk, da nervecellerne hurtigt tager skade. Udover smerte bevirker det, at hunden bliver helt eller delvist lam, primært i bagbenene.


Det kan ikke på forhånd ses, hvor meget permanent skade rygmarven har taget, men som tommelfingerregel siges, at lammelser der har udviklet sig gradvist over timer eller dage stiller en bedre prognose for helbredelsesmulighed end de lammelser, der opstår pludseligt som et lyn fra en klar himmel.



GENTEST



Gravhundeklubben har deltaget i et forskningsprojekt for deres race, for om muligt, at finde en udløsende årsag til diskusprolaps. Deres projekt er interessant idet corgien har samme gentype for dværgvækst. Det blev undersøgt hvorvidt det var muligt at finde genkombinationen som udgør en risiko for udvikling af diskusprolaps, således at man i fremtiden via DNA-test vil kunne selektere i sine avlsdyr.


Mange gravhunde fik røntgenfotograferet deres ryg, og blev undersøgt for om en tidlig forkalkning i rygsøjlen kunne være medvirkende til udvikling af diskusprolaps. Resultatet viste, at de individer som var i højrisiko, var dem som allerede ved 2-års alderen havde mange forkalkninger i rygsøjlen fra nakke til hale, selvom det ikke er i de forkalkede led at diskusprolapserne opstår. Antallet af forkalkede disks inddeles således: Fri (0), Let (1-2), Moderat (3-4), Svær (5+). Det kaldes K-tallet.


Læs mere her: Diskusprolaps_HUNDEN_marts_2019



KONKLUSION OG VALIDERING



DNA-testen kan ikke bruges som avlsredskab ift. diskusprolaps hos gravhunde i Danmark og England. DNA-testen vil frasortere alt for mange hunde. Frekvensen af FGF4 kopien på kromosom 12 er alt for høj. Sammenhængen til sygdommen er ikke entydig hos gravhund. Diskusprolaps er en kompleks sygdom – skyldes ikke kun et enkelt gen.



HJÆLPEMIDLER





Lisa Luckenbach, er CEO og grundlægger af WiggleLess® Back Brace For Dogs. Lisa er uddannet dyremassageterapeut, og ønskede at finde et produkt, der kunne lette rygproblemerne hos hendes gravhund June, som led af IVDD. June havde brug for andet end stærk medicin og hvile i sin hundekurv – mulighederne var dengang få.


Lisa har selv lidt under rygsmerter, som blev afhjulpet med en rygskinne. Hun undersøgte for et lignende produkt til hunde, men det fandtes desværre ikke på markedet. Med hjælp fra en syreske, fik Lisa udviklet et eksemplar til June, og i 2009 fik hun designet WiggleLess, som senere er blevet re-designet.


Vesten kurerer ikke disklidelser eller helbreder en skade, men den kan hjælpe med at give komfort, beskyttelse og bidrage til at lette angst, smerte og ubehag hos hunden. Vesten er designet til at forhindre skader, yde støtte og stabilitet i rygsøjlen uden at begrænse hundens bevægelsesmulighed ved aktivitet.


Teamet bag WiggleLess forstår, at hunde kommer i alle former og størrelser. Vesten er 2-delt og kan justeres efter hundens proportioner. Den fås i syv størrelser baseret på hundens specifikke omkreds og ryglængde. Den er lavet af letvægtsmateriale, er slidstærk, åndbar og med en konstruktion som giver en behagelige rygstøtte.


Læs mere her: Dr. Libby Guise - fluentwoof.com

Lisa Luckenback, CEO - wiggleless.com



Mit opdræt



Jeg har som opdrætter valgt at følge gravhundenes projekt. Mine hunde får derfor foretaget røntgen-fotografering inden de indgår i mit opdræt. Dette for at selektere hunde fra med for mange forkalk-ninger. Som med alle andre ting der har med levende væsner at gøre, er genetik en stor med-spiller med alt sin mystik.


Selv med den bedste research, kan jeg som opdrætter aldrig være 100 % sikker på resultatet, og individer kan blive ramt trods grundige undersøgelser inden de indgår i avlsarbejde. Jeg mener, at røntgen er med til at give indblik og derfor er med til at højne sundheden i mit opdræt.



Kennel Vistruphus