0-2 uger

I denne periode sover hvalpen det meste af tiden, ca. 90 % af døgnet. Hvalpen er født døv og blind, og kan kun orientere sig ved at benytte sin føle- og lugtesans. Hvalpen kan endnu ikke kontrollere sine bevægelser, hvilket gør, at den maver sig frem i søgen på varme hos tæven og søskende. Tæven har den altafgørende rolle i denne periode, da hun er den der giver hvalpen føde, tryghed, varme samt rengøring af hvalpen. Hvalpen kan ikke selv komme af med sin afføring. Så tæven stimulere derfor hvalpens mavetarmsystem ved ”rengøring” af dennes mave, herved kommer hvalpen af med sin afføring. Tævens adfærd overfor hvalpene og hendes almene og psykiske tilstand har stor betydning for hvalpenes fremtidige adfærd. Det er godt for hvalpene at have lidt fysisk kontakt med opdrætteren hver dag de første 2 uger.



3-5 uger

Begyndende udvikling af sanserne. Øjenspalter har åbnet sig og øregangen som har været lukket af en hinde, begynder at åbne sig, og hvalpen begynder at kunne høre. Hvalpene begynder at slikke og bide hinanden i ører og poter. Hvalpene begynder at forlade lejet og vil gerne følge moderen. Den sociale tilpasning er så småt begyndt. Flokprægning, kontakt med andre dyr og mennesker, hvalpene er nysgerrige for at undersøge. Hvalpene begynder at opfatte hinanden og lege. Hvalpene kan selv urinere og få afføring uden tævens hjælp.



5-8 uger

Her begynder prægningen på mennesker. Kontakt til mange mennesker giver en kontaktglad hund og omvendt. Det er vigtigt allerede nu at skabe en positiv tilknytning til mennesket. Jagtinstinkt, lugtesans, dominans og forsvarslyst oparbejdes hos hvalpene gennem leg med hinanden, tæven og mennesker. Hvalpene udvikler indbyrdes selvhævdelse, og finder deres plads i kuldet. Legenes karakter bliver mere voldsomme og hårdhændede, og de udvikler herunder bl.a. dominans og underkastelseslege, som er en del af den sociale tilpasning. Oplevelser og egne oplevelser er vigtige nu. Flere hvalpe skal dele madskål, hvis det ikke er sket før. Hvalpene skal præsenteres for andre kostemner end tørfoder, hvis de senere skal kunne tåle andet.