Hvalpenes interne ”slåskampe” er aftagende. De har ret hurtigt fundet deres ligestillet i flokken, og alle ved nu hvem de hver især kan drille og slås med for sjov. Det har givet dem en ide om hvor og hvem det skaber konflikter hos ved voldsom leg.


Vi har afholdt hvalpedag, og det var dejligt at møde jer alle, og jeg havde 5 MEGET trætte hvalpe der på det nærmeste sov resten af dagen væk - Der var mange nye indtryk den dag og det var tydeligt de nød jeres fulde opmærksomhed. Abba tager sin rolle som LEGETANTE meget seriøs. Hun elsker at tumle rundt med de små i haven og er go’ til at få alle med. Gibbs følger med som det ’tynde øl’ men er noget mere forbeholdende når de render om og vil bide i hale eller tissetrolden.