Mocca ligger hårdt ud og var den første til at åbne øjnene, men herefter fulgte de andre trop i løbet af et par dage. Selvom deres øjne er åbne, kan de endnu ikke se, der går lige et par dage. Deres øjne er dækket af en tynd ”hinde” som langsomt vil forsvinde, så på nuværende tidspunkt kan de kun skelne mellem lys og mørke.


Lara er begyndt at forlade hvalpene i korte perioder og bliver kun hos dem når hun skal give dem mad, ellers ligger hun lige udenfor hvalpekassen. Tante Abba og Mr. Gibbs får fortsat kun lov til at observere hvalpene igennem glasdøren, Lara passer fortsat meget på sine små hvalpe. Når Lara forlader hvalpekassen, sidder Abba troligt udenfor døren og lytter, imens Lara får ordnet det hun skal. Ingen tvivl om at Abba er glad for de små banditter. Lara står atter klar om morgen til den lange tur i skoven sammen med de andre hunde, men er ikke meget for at forlade hjemmet i løbet af dagen