Det er dejligt at gå hjemme med hundene og kunne følge hvalpene på tæt hold. Det bliver aldrig ’bare’ en rutine, og hvert kuld har deres charme og behov som man som opdrætter skal være opmærksom på. Mit fokus har været særligt koncentreret om Abba’s velbefindende efter hendes kejsersnit. Det var vigtigt hun helede, ikke fik komplikationer eller anden følgesygdom som kunne sætte mælkeproduktionen i stå. Og Abba er bare en sej tøs, hun har været fuldstændig upåvirket af sit kejsersnit og har passet og plejet sine hvalpe til UG.
Hvalpene bliver vejet hver dag, dette for at sikre de tager på i vægt, og ved at kontrolveje hvalpene kan man også få en fornemmelse om der er nok næring i mælken eller om der er for lidt mælk. De første to døgn fik de 2 mindste hvalpe supplerende modermælkserstatning, blot for at minimere risikoen for vægttab, og det har i den grad givet pote. Hvalpene har øget deres vægt med 85 % af deres fødselsvægt, hvilket er utrolig flot.
De er begyndt at mave sig rundt i hvalpekassen og der går ikke mange sekunder fra Abba har trådt ned i hvalpekassen til alle hvalpe er henne og kæmpe om en pat. De søger varme og elsker at ligge på tværs af hinandens kroppe. Hvis I kigger på billederne, vil I se at de fleste af hvalpene allerede har sort næse. På de resterende kan I ane, at deres lyserøde næser er ved at få små sorte pletter, hvilket betyder at der nu er ved at ske en pigmentering som på sigt gør at deres næser ændres fra lyserød til sort.
