Da klokken var 16:00 kom første hvalp, en smuk blue merle han. Han var ikke helt nem for Lara at føde, og hun brugte små 40 min med presseveer, før han var kommet så langt ned, at jeg kunne hjælpe hende med at få ham ud. Næste hvalp var også en han, her var forløbet meget identisk med den første, dog kom han baglæns, men hun klarede det fint. Resten af fødslen forløb godt, med en mindre ’løbetur’ ude i haven mellem 3. og 4. hvalp, da presseveerne ikke var så stærke. Bevægelse er med til at sætte skub på veerne, og kort tid efter var Lara i gang igen og kunne få de næste hvalpe ud med få presseveer. Det var en hurtig og naturlig fødsel og Lara klarede det flot.


Hele forløbet var endelig afsluttet kl. 18:55, hvor Lara fik sig et velfortjent hvil, imens hvalpene lå og pattede. Der er ro i hvalpekassen, og både mor og hvalpe har det godt. Lara fik 2 hanner og 3 tæver, i farverne blue merle hvoraf en tæve er i farven sort/hvid/brindle.


Nedenfor lidt fotos fra dagen, nogle er med rødligt skær, dette skyldes at hvalpene ligger under varmelampe for at sikre de ikke får træk eller kulde de første par dage.