Nyheder / Nyheder 2014

Nyheder 2014

God jul og godt Nytår

Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår, og takker venner og bekendte for mange hyggelige stunder og timer sammen. Vi håber og ser frem til endnu flere i 2015!
Kennel Vistruphus

13. december

WCK (Britta og Anett) havde arrangeret en skøn før jule-gåtur ved Maglesø på Sjælland. Folk var mødt talstærkt op, så vi var en god stor gruppe der tog af sted i super skønt vejr. Turen rundt om søen tager en lille 1 time, og med mig havde jeg Flora og Foxy, og så var Henriette og Ole mødt op med Fairy og Grace (Grisling). Efter turen var der julehygge ved bilerne hvor der blev budt på kaffe, gløgg og æbleskiver.

Nogle hyggelige arrangementer som oftest er at finde i diverse grupper på Facebook, blandt andet under gruppen, Welsh Corgi DK samt Welsh Corgi Scandinavia. Det er også muligt at finde andre aktiviteter på specialklubbens hjemmeside; www.corgi.dk
Kennel Vistruphus

31. oktober

Jeg har besluttet mig for at udstationere Vistruphus Grace. Det er svært at beholde alt hvad man ”laver” når det kommer til opdræt af hvalpe. Men samtidig er det også vigtigt at tænke frem og huske at gemme gode gamle linier som man ved har fungeret optimalt både når det kommer sig til adfærd, sundhed og udstilling.

Jeg har derfor valgt at udstationere Grace for en stund til Henriette Håkansson, som også har en hvalp fra mit F-kuld. Det er herligt at vide, at Grace får alt hvad hun skal bruge af træning, støtte og omsorg. Men det er også skøn når man på denne måde kan gemme lidt materiale til nyere tider.

Vi ønsker Grace og familien alt held og lykke, og vi glæder og til at følge hende og vores tætte samarbejde.
Vistruphus Grace

24. oktober

Så blev det atter tid til at hvalpeteste et kuld hvalpe. Jeg har hvert år været så heldig at kunne benytte den samme beskriver, Helle Mulvad.

En hvalpetest skal ses som et værktøj til hvalpekøbere, som herved kan præge hvalpen i den rigtige retning helt fra start. Oftest vælger hvalpekøbere hvalp ud fra hvad øjet ser, og lader sig forføre at en nuttet hvalp som lige har fået det ene øre op at stå.

En hvalpetest er ikke en facitliste eller garantibevis for hundens egenskaber og adfærd. Det er et supplement til bedre at kunne forstå hvad hunden besidder indvendigt i hovedet.
Kennel Vistruphus Kennel Vistruphus

G-kuldet var alle nogle sociale og glade hunde, som alle som en viste forskrækkelse enten ved visuelt overraskelse eller akustisk overraskelse. Hvalpene var meget ens i deres reaktionsmønster og adfærd og egner sig godt som familiehunde.

6. september

2 dejlige søstre fra Kennel Hova Bonde’s (Bertha og Flora) var til mentalbeskrivelse i Næstved. Begge tæver kom godt igennem, den ene med mere forskrækkelse på det visuelle og den anden det akustiske. Flora var absolut ikke i sit es ved metalpladen indeholdende kæde, der skulle overtalelses for at få frembragt bare en smule nysgerrighed.
 
Men alt i alt en god dag, og er man nysgerrig kan man læse Flora’s resultater på Hundeweb.dk
Kennel Vistruphus          Kennel Vistruphus

31. august

Vistruphus Debbie født 6 dejlige hvalpe, heraf 3 hanner og 3 tæver. Fødslen er gået godt, og mor og hvalpe stortrives! – Alle 6 hvalpe i er i farven sort/hvid/brindle, der kom desværre ingen tricolour som håbet.

Du kan læse mere om Debbie og Darko på vores hjemmeside under fanen, vores hunde. Interesserede hvalpekøbere har mulighed for at blive noteret på vores hvalpeliste.
Kennel Vistruphus

31. august

Mentalbeskrivelse i Vallensbæk, en dag som jeg havde set frem til med stor spænding, da en hel del af mine ”hvalpe” fra F-kuldet skulle beskrives denne dag sammen med deres søster Foxy. Mit dilemma var at Debbie lå i fødsel, så jeg var nødt til at blive hjemme og sende Cecilie af sted som hundefører.
 
Det var et herrens vejr, det styrt-plask-regnede og på tidspunkter måtte de holde pause grundet tordenvejr. Jeg fik fortalt at alle mine hunde klarede det super flot, og en særlig ros fik Cecilie af alle teammedlemmer for hendes flotte hundeførerarbejde samt hjælp til sin hund.
 
Der ventede varm tomatsuppe og kakao da Cecilie kom hjem. Resultater for dagen kan læses på Hundeweb.dk og på dagen var Foxy, Fairy, Fauna og Fenris til beskrivelse. 
Kennel Vistruphus

2. juli

Vistruphus Debbie er blevet parret med Imme's Dark Knight (Darko). Darko er ”vores” skønne hanhund vi hentede hjem fra Norge tilbage i 2008, og er også far til vores C-kuld. En dejlig rolig hanhund, som hviler godt i sig selv med de skønne farve, tricolour tan pointed.

Dette er Debbie's andet kuld hvalpe, hun fik i sommeren 2013 otte små herligheder, så vi håber på hvalpe omkring 3. september 2014.
Vistruphus Debbie Imme's Dark knight



10. februar 

Vistruphus FoxyInternational udstilling i Fredericia (DKK). Foxy var med for 2. gang og skulle deltage i hvalpeklassen, det var Flora’s første udstilling som juniorhund.
 
Det gik ganske godt for begge hunde. Foxy fik SL (særdeles Lovende) og blev 2. vinder. Flora klarede sig også godt i sin klasse og præmieret med Ex. (Excellent) og 4. vinder. 
 
Hova Bonde's Florence CusackVistruphus Foxy er af eget opdræt og efter Vistruphus Debbie x Strandengen’s Herkules. Flora er fra Kennel Hova Bonde’s og efter All Trade Undercover x Dragonpatch Big Papa Foster. 
 
Kennel Vistruphus v/Henriette Vistrup | Holmevej 1, DK-4390 Vipperød  | Tlf.: +45 2620 0820 | vistruphus@gmail.com